Referat for Byrådet møde den 02. oktober 2023
329. Godkendelse af omkonstituering
Sagsnummer: 2023-013179
Sagsbehandler: Maja Føns
Præsentation
Venstres byrådsgruppe ønsker at omkonstituere sig pr. 2. oktober 2023.
Forvaltningen foreslår
- At den ønskede omkonstituering bliver godkendt
Sagsbeskrivelse
Venstres gruppeformand har meddelt, at Venstres byrådsgruppe ønsker at omkonstituere sig således pr. 2. oktober 2023:
- Anders Møllegård indtræder i Økonomiudvalget
- Regitze Tilma udtræder af Økonomiudvalget
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Venstre foreslog, at Anders Møllegaard indtræder i Økonomiudvalget og Regitze Tilma udtræder.
Supplerende foreslog Venstre, som et ændringsforslag, at Anders Møllegaard indtræder i valgbestyrelserne for Kommunalvalg og Folketingsvalg samt som KL-delegeret i stedet for Regitze Tilma.
Ændringsforslag fra NB og Ø:
1: Økonomiudvalget udvides til 11 medlemmer og Lasse Schmücker fra Enhedslisten samt Jonas René Jensen fra Nye Borgerlige indtræder. Ligeledes indtræder Anders Møllegård Kolind fra Venstre i stedet for Regitze Tilma
2: Socialdemokratiet afstår 2 pladser i Økonomiudvalget. Disse tildeles Lasse Schmücker fra Enhedslisten samt Jonas René Jensen fra Nye Borgerlige. Ligeledes indtræder Anders Møllegård Kolind fra Venstre i stedet for Regitze Tilma.
3: Socialdemokratiet samt Venstre afstår 1 plads i Økonomiudvalget. Disse tildeles Lasse Schmücker fra enhedslisten samt Jonas René Jensen fra Nye Borgerlige. Ligeledes indtræder Anders Møllegård Kolind fra Venstre i stedet for Regitze Tilma.
4: Økonomiudvalget sænkes til 7 medlemmer, én repræsentant fra hvert parti - Borgmesteren repræsenterer eget parti. Lasse Schmücker fra Enhedslisten samt Jonas René Jensen fra Nye Borgerlige indtræder. Ligeledes indtræder Anders Møllegård Kolind fra Venstre i stedet for Regitze Tilma.
Der blev stemt om ændringsforslag 4:
For stemte 2 D+Ø
Imod stemte 21: A, C, F, O og V
Der blev stemt om ændringsforslag 3:
For stemte 2 D+Ø
Imod stemte 21: A, C, F, O og V
Der blev stemt om ændringsforslag 2:
For stemte 2 D+Ø
Imod stemte 21: A, C, F, O og V
Der blev stemt om ændringsforslag 1:
For stemte 2 D+Ø
Imod stemte 21: A, C, F, O og V
For ændringsforslaget fra Venstre om at Anders Møllegaard tillige indtræder i valgbestyrelserne og som KL delegeret, stemte alle.
Det samlede forslag fra Venstre blev godkendt.
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).Behandlingsplan

Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).330. Priser på parcelhusgrund på Søndermarken
Sagsnummer: 2021-002749
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Byrådet skal, i henhold til udbudsbekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, tage stilling til priserne på kommunens parcelhusgrunde beliggende på Søndermarken, Nørre Aaby.
Forvaltningen foreslår
- At priserne på grundene på Søndermarken i Nørre Aaby fastsættes til et niveau, som angivet i bilaget mellem kr. 425.000 - 595.000 inkl. moms.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune har netop byggemodnet 40 parcelhusgrunde beliggende på Søndermarken i Nørre Aaby. Grundene er nu klar til salg.
Mindstepriserne (markedsprisen) for grundene er fastsat ud fra en vurdering af byggemodningsomkostningerne, grundenes størrelse, beliggenhed og sammenlignelige handler i området. Forvaltningen har således lavet en intern vurdering af markedsprisen for grundene og har samtidig anmodet 2 ejendomsmæglere om en vurdering af markedsprisen for grundene.
På denne baggrund er priserne på grundene fastsat. Som bilag vedlægges oversigt over priserne på grundene.
Det er forvaltningens vurdering, at priserne svarer til markedsprisen. Estate Strandstoft er enig i denne vurdering.
Grundene bliver udbudt til salg via Estate Strandstoft i Middelfart.
Økonomi
Udgifter til markedsføring af byggegrunde finansieres af kontoen for køb og salg for indtil kr. 20.000 pr. grund.
Øvrige indtægter og udgifter i forbindelse med salg afholdes ligeledes af konto for køb og salg.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger.
Beslutning
Godkendt.
For stemte 22: A, C, D, F, O og V
Imod stemte 1: Ø
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
For stemte 22: A, C, D, F, O og V
Imod stemte 1: Ø
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
331. Resultatkontrakt 2023-2024 mellem Middelfart Kommune og Brobygning Middelfart
Sagsnummer: 2023-007839
Sagsbehandler: Pernille Frøkjær Gustafsson
Præsentation
Middelfart Kommune betaler hvert år et tilskud til Brobygning Middelfart til aktiviteter, der ligger inden for erhvervsfremmeloven.
I 2023 er tilskuddet til Brobygning Middelfart på 3.000.000 kr. Tilskuddet ydes med det formål at styrke og udvikle attraktiviteten i Middelfart Kommune.
Den aktuelle resultatkontrakt er gældende for to år. Tilskuddene for 2024 fastlægges i forbindelse med den kommunale budgetlægning.
Forvaltningen foreslår
- At resultatkontrakt med Brobygning Middelfart for 2023-2024 bliver godkendt, og
- at fremtidige resultatkontrakter med Brobygning Middelfart bliver udarbejdet i umiddelbart forlængelse af godkendelsen af det kommunale budget og senest 1. december.
Sagsbeskrivelse
De overordnede rammer for kommunale erhvervsfremmeaktiviteter fastsættes af erhvervsfremmeloven.
Formålet med resultatkontrakten med Brobygning Middelfart er at skabe tydelighed om målene for de kommende to års aktiviteter.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
For stemte 21: A, C, F, O og V.
Imod stemte 2: D og Ø
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse.
Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Nye Borgerlige og Enhedslisten foreslog:
Med dette forslag ønsker NB og Ø, at sikre, at der arbejdes med Brobygning Middelfart, er i overensstemmelse med loven, så vi ikke risikerer, at overtræde loven mere end en gang.
Vi foreslår, at resultatkontrakten sendes til juridisk vurdering hos kommunens jurister og/eller en uvildig jurist for at sikre, at resultatkontraktens indhold, og Brobygning Middelfart beskrivelser af deres indsatser i perioden, er inden for rammerne af, og intentionerne om, lov og erhvervsfremme.
Borgmesteren foreslog, at sagen som nævnt af Venstre blev udsat.
For udsættelse stemte 22: A, C, F og V
Hverken for eller imod stemte 2: NB og Ø
Dermed var ændringsforslaget fra NB og Ø bortfaldet
Steffen Daugaard deltog ikke i sagens behandling (Afbud)
Godkendt.
Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
For stemte 21: A, C, F, O og V.
Imod stemte 2: D og Ø
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
332. Anmodning om ophævelse af tinglyst færdselsret
Sagsnummer: 2023-006257
Sagsbehandler: Tina Frisch Karstensen
Præsentation
Middelfart Kommune har modtaget anmodning om ophævelse af tinglyst færdselsret ved ekspropriation i forbindelse med fjernvarmeudrulning.
Forvaltningen foreslår
- At servitut om færdselsret ophæves helt ved ekspropriation efter varmeforsyningsloven.
- At der afholdes åstedsforretning.
Sagsbeskrivelse
Baggrund
Gelsted Fjernvarme har søgt om, at Middelfart Kommune ved anvendelse af hjemlen i varmeforsyningslovens § 16, stk. 1, pålægger ophævelse af servitutrettighed til færdsel til afhentning af afgrøder på Gelsted Fjernvarmes ejendom på Tømmervej 3, matr.nr. 10ck, Gelsted By, Gelsted. Servitutrettigheden tilhører den til enhver tid værende ejer af matr.nr. 10cy, som i dag er A/S Gelsted Tømmerhandel. Parterne har ikke kunne opnå en mindelig løsning.
Hvis færdselsretten ophæves, indebærer det en matrikulær ændring, som er godkendelsespligtig efter privatvejslovens § 12, stk. 1, eftersom det pågældende areal i så fald nedlægges som fælles privatvej.
Varmeprojektet
Gelsted Fjernvarme skal opsætte en biomassekedel med en indfyret effekt på 1,1 MW på Tømmervej 3 som led i det af kommunen godkendte varmeprojekt til grøn omstilling af gasområderne. Kedlen skal dække det fremtidige udvidede fjernvarmebehov i de nye områder. Der etableres et påslag for aflæsning af træbriketter (brændsel til biomassekedlen). Desuden etableres nyt posefilter for fjernelse af partikler. I forbindelse med transport af brændslet etableres parkeringspladser.
Færdselsretten hindrer etablering og brugen af påslaget samt parkeringspladser. Det er ikke muligt at etablere anlæggene andre steder på matriklen.
Konsekvenser af en evt. ophævelse
Afgrøder fra marken vil ved ophævelse af færdselsretten kunne afhentes ad adgangen til Søndergade, hvorfra også øvrig færdsel til og fra marken foregår. Middelfart Kommune har 20. januar 2023 vurderet, at der er vejadgang fra matr.nr. 10cy til den offentlige vej, som må bruges i forbindelse med landbrugsdrift på matriklen.
Gelsted Fjernvarme bekendt anvendes færdselsretten til marken ikke, men adgang sker i stedet ad Søndergade eller Tømmervej.
Gelsted Fjernvarmes ansøgning
Gelsted Fjernvarme anmoder om, at færdselsretten ophæves. Færdselsretten er til hinder for etablering og brugen af biomassekedlen og tilhørende påslag samt etablering af nødvendige parkeringspladser i forbindelse med transport at biobrændslet. Der vil være væsentligt øget kørselsaktivitet med biobrændsel fra Tømmervej til påslaget, og parkeringspladser for personbiler og varevogne skal etableres i indkørslen i den ene side af matriklen. Varmeforsyningen vil desuden være mere fremtidssikret med en fuld ophævelse, fordi der forventeligt skal etableres yderligere produktionskapacitet (varmepumpe, solcelleanlæg eller lignende) til dækning af det fremtidige behov som følge af den nationale grønne omstilling af varme og -energiforsyningen.
Gelsted Fjernvarme har herudover påpeget, at der ikke længere er grund til at fastholde servitutrettigheden, som begrænser fjernvarmeselskabets ejendomsret, når der er anden vejadgang til Tømmervej. Det er derfor ikke i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvis færdselsretten fastholdes.
Gelsted Fjernvarme anmoder på denne baggrund principalt om, at færdselsretten ophæves for hele matriklen.
Det er forvaltningens vurdering, at ekspropriation er proportionel.
Økonomi
Eventuel erstatning af tab for Gelsted Tømmerhandel i forbindelse med ekspropriation betales af Gelsted Fjernvarme.
Høring
Gelsted Tømmerhandel har haft mulighed for at tilkendegive deres synspunkter inden sagen er sendt til politisk behandling.
Gelsted Tømmerhandel ønsker at bevare den tinglyste vejret.
Klima & bæredygtighed
Varmeprojektet gennemføres som led i den grønne omstilling. Fjernvarmeudrulning sker med henblik på udfasning af gas fra boligområderne.
Beslutning
Godkendt.
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Anders Møllegaard deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
Deklaration.Færdselsret.Mart.nr.10ck.Gelsted by Gelsted.15.08.1994
Anmodning om ekspropriation i forbindelse med varmeprojekt på Tømmervej 3
Tilladelse til vejadgang fra matr.nr. 10cy, Gelsted By, Gelsted, til Tømmervej
ny_20236137_situationsplan-konstruktion-påslag_plt_v2_servitut-rids
ny_20236137_situationsplan-konstruktion-påslag_plt_v2_luftfoto 2022
333. Godkendelse af lokaludviklingsplan for Nørre Aaby 2024-2026
Sagsnummer: 2023-013285
Sagsbehandler: Vibeke Skøtt
Præsentation
Med indsatsen "Bæredygtige Lokalsamfund" har Byrådet inviteret til en proces om næste generation udviklingsplaner i kommunens lokalsamfund. Lokalsamfundet i Nørre Aaby har færdiggjort deres udviklingsplan med titlen "Nørre Aaby - en by i bevægelse. Lokal udviklingsplan for Nørre Aaby 2024-2028".
Forvaltningen foreslår
At udviklingsplanen for Nørre Aaby bliver godkendt med de bemærkninger, der fremgår af sagsbeskrivelsen.
Sagsbeskrivelse
I arbejdet med udviklingsplanen har en bred vifte af borgere og det lokale erhvervs- og foreningsliv bidraget til udviklingsplanen. I løbet af processen er der blevet afdækket, hvad borgerne ser som de største udfordringer, hvilke forslag de har til løsninger, og hvor de mener kræfterne de næste 4 år skal lægges, når det gælder om at øge attraktiviteten og udvikle fællesskaberne.
Processen og arbejdet med udviklingsplanen er integreret med den områdefornyelsesproces som pågår i Nørre Aaby. Af samme grund udgør indsatserne i forbindelse med områdefornyelsen en stor del af udviklingsplanen.
I Nørre Aabys udviklingsplan fokuseres der på seks temaer:
- Unge og fællesskaber
- Vestfyns Svømmecenter
- Erhverv, handel og turisme
- Foreninger og fællesskaber
- Områdefornyelse
- Østergade og tunnellerne
- Nørre Aabys nye designelement
- Kultur-/medborgerhus
- Bosætning og tilflytning
Bemærkninger
Den lokale udviklingsplan for Nørre Aabys er en samling af lokalsamfundets ønsker, idéer og temaer for områdets udvikling – den bygger med andre ord på borgernes visioner og drømme.
Planen udgør derfor en vigtig funktion som ledestjerne for Nørre Aaby og Middelfart Kommune, når der skal træffes beslutninger og sættes nye projekter i gang i området.
Det er ikke alle forslag og ønsker i den lokale udviklingsplan, som vil kunne realiseres. Men alle forslag indgår i processen med at prioritere projekter og initiativer i forhold til de økonomiske midler.
Derudover vil der være forslag, som kræver et større forberedelsesarbejde og kræver betydelig ekstern finansiering, inden de vil kunne godkendes af Middelfart Kommune og efterfølgende realiseres.
Middelfart Kommune anerkender det store lokale arbejde og engagement, der ligger bag arbejdet med udviklingsplanen.
Den lokale udviklingsplan vil inspirere til det fremtidige arbejde i den strategiske og langsigtede udvikling for lokalsamfundet.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
334. Vedtagelse af Vandforsyningsplan 2023-2035
Sagsnummer: 2023-011041
Sagsbehandler: Rikke Kirk Andersen
Præsentation
Forslag til Vandforsyningsplan for 2023-2035 har været i offentlig høring i perioden 10. maj 2023 til 26. juli 2023. Der er indkommet et høringssvar. Planen skal endelig vedtages.
Forvaltningen foreslår
- at Byrådet endelig vedtager Vandforsyningsplan 2023-2035
Sagsbeskrivelse
Vandforsyningsplanens hovedformål er at sikre, at befolkningen kan få drikkevand af god kvalitet på en nem og sikker måde.
Planen er grundlaget for Middelfart Kommunes forvaltning og administration i forhold til kommunens 16 almene vandværker, 5 ikke-almene anlæg, 63 erhvervsindvindingsanlæg og 73 enkeltindvindere.
Forslag til Vandforsyningsplan har været i offentlig høring i perioden 10. maj 2023 til 26. juli 2023. Der er indkommet et høringssvar i perioden. Planen er rettet til efter bemærkningen, da der var tale om rettelse af teknisk karakter.
Vandforsyningsplan 2023-2035 afløser den tidligere Vandforsyningsplan 2010-2022.
Vandforsyningsplan er digital og kan se på Om planen - Vandforsyningsplan 2023-2035 (niras.dk)
Desuden er planen vedlagt som bilag 1.
Mål med planen
Planen strukturerer udviklingen af vandforsyningen - herunder vandværkerne - i kommunen og har tre overordnede mål for vandforsyningsplanen:
God drikkevandskvalitet
Drikkevandsproduktionen skal baseres på grundvand, der som udgangspunkt kun behandles med simpel filtrering gennem sandfilter, inden det distribueres til forbrugerne. Via godkendelser, tilladelser og tilsyn arbejder vi for, at drikkevandskvaliteten for alle almene vandværker, enkeltindvindere og erhvervsindvindere (der hvor der er kvalitetskrav) overholder kvalitetskravene til drikkevand.
Ren og tilstrækkelig vandforsyning
Forsyningen af drikkevand i Middelfart Kommune skal ske på grundlag af grundvand, der er velegnet til formålet, og alle steder i kommunen skal være en tilstrækkelig ren grundvandsressource til at forsyne nuværende og fremtidige generationer. Desuden skal planen sikre, at indvindingen af grundvand i kommunen foregår på et bæredygtigt grundlag, så vandløb, søer og naturområder ikke påvirkes negativt.
Sikker vandforsyning
Drikkevandsforsyningen skal baseres på en indvindings- og forsyningsstruktur med høj grad af forsyningssikkerhed. Vi arbejder for, at alle almene vandværker opnår en øget forsyningssikkerhed.
Der er generelt en høj grad af forsyningssikkerhed i kommunen, men der er nogle udfordringer, som betyder, at der i fremtiden skal være yderligere fokus på forsyningssikkerheden. De fremtidige udfordringer er bl.a. flere forekomster af pesticider i grundvandet, større udsving i nedbør og længere perioder med tørke på grund af klimaændringer, samt erhvervsudvikling med vandkrævende virksomheder eller større efterspørgsel på mere vandingskrævende grøntsager. Alt sammen er udfordringer, som et enkelt vandværk i mange tilfælde kan have svært ved at opfylde. En af løsningerne på dette, er øget samarbejde mellem vandværkerne.
Endvidere er der i planen fokus på, at vandværkerne fortsætter med at energioptimere og bidrage til at nå Parisaftalens målsætninger.
Økonomi
Ingen
Høring
Forslag til vandforsyningsplan har været i høring i 11 uger.
Klima & bæredygtighed
Vandforsyningsplanen lægger op til et øget fokus på bæredygtigt indvinding og energioptimering på vandværkerne.
Beslutning
Godkendt.
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Godkendt.
Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
335. Godkendelse af regulativ for erhvervsaffald
Sagsnummer: 2023-007797
Sagsbehandler: Signe Jenrich Larsen
Præsentation
Erhvervsaffaldsregulativet skal revideres i forhold til den nye bestilleordning for asbestaffald samt ordning for virksomheder, der har mulighed for at bruge de kommunale indsamlingsordninger for visse husholdningslignende genanvendelige affaldstyper.
Endvidere udfases ordningerne for bygge- og anlægsaffald og for PCB-holdigt affald, da affaldet er omfattet af andre ordninger i regulativet.
Regulativet har været i offentlig høring.
Forvaltningen foreslår
- At det reviderede regulativ for erhvervsaffald godkendes.
Sagsbeskrivelse
Regulativet skal, jf. affaldsaktørbekendtgørelsen, følge en fastsat standard og udarbejdes i systemet "Nationale STandard Affalds Regulativer". Forvaltningens ændringer i erhvervsaffaldsregulativet er følgende:
Der tilføjes en ny §20, Ordning for asbestholdigt affald. Ordningen beskriver den nye bestilleordning for asbestaffald, der træder i kraft pr. 1/1 2024. Virksomheder kan frivilligt benytte ordningen, hvor Affald & Genbrug tilbyder at afhente asbestaffald på lokaliteten, hvor det er frembragt. Desuden vil mængdebegrænsningerne for aflevering af asbestaffald på genbrugspladserne, iht. den nye bestilleordning, fremgå af §11, Ordning for genbrugspladserne.
Der tilføjes en ny §21, Ordning for indsamling af visse typer genanvendeligt affald. Ordningen beskriver virksomheders mulighed for frivilligt at tilmelde sig de kommunale ordninger for mad-, papir-, pap-, glas-, metal-, plast-, mad- og drikkekarton-, samt tekstilaffald, såfremt virksomhedens affald i type og mængde er svarerende til affald fra en husholdning.
Tidligere §19, Ordning for bygge- og anlægsaffald, samt tidligere §20, Ordning for PCB-holdigt affald, ophæves, da affaldet er omfattet af andre ordninger i regulativet. Ordningerne har tidligere været omfattet af standardteksten i NSTAR, og var derfor obligatoriske for regulativet.
I §10, Ordning for husholdningslignende restaffald, ophæves kravet om, at tømning skal foretages hver 14. dag. Årsagen hertil er, at madaffald sorteres særskilt, og restaffaldet derfor ikke giver anledning til uhygiejniske forhold.
Der er generelt foretaget sproglige tilretninger eller præciseringer.
Økonomi
Ændringerne i Erhvervsaffaldsregulativet har ikke økonomiske konsekvenser for Middelfart Kommune.
Høring
Forslag til revideret regulativ for erhvervsaffald har været i offentlig høring i 6 uger. Der er ikke indkommet høringssvar.
Klima & bæredygtighed
Der er en tæt sammenhæng mellem affaldsmængder, ressourcer og klima. Erhvervsregulativet skal understøtte virksomheders mulighed for affaldsforebyggelse, affaldssortering, håndtering og afsætning i en kommunal sammenhæng, og har derfor betydning for klimaet, bl.a. i forhold til udledning af drivhusgasser og cirkulær økonomi.
Beslutning
Godkendt.
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Godkendt.
Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
336. Offentliggørelse af lukket punkt: Salg af erhvervsjord
Sagsnummer: 2023-011582
Sagsbehandler: Hasse Hyldgaard Andersen
Præsentation
Middelfart Kommune har lavet købsaftale om salg af erhvervsgrund på ca. 4000 m2 beliggende Tværvejen 9F, 5550 Nørre Åby til HABEMA Aps, Bues Gyde 7, 5592 Ejby - CVR nr. 37312304.
Salget er lavet på standard købsaftale, med specifikationer for evt. ekstra fundering - ud fra en pris på kr. 75,- inkl. moms pr. m2
Overtagelse er aftalt til d. 15.10.2023
Forvaltningen foreslår
- At købsaftalen på 0,300 mio. kr. inkl. moms (svarende til 0,240 mio. kr. ekskl. moms) godkendes, og
- At der gives en anlægsbevilling med dertilhørende frigivet rådighedsbeløb på 0,210 mio. kr. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb fordeler på en indtægtsbevilling på 0,240 mio. kr. og en udgiftsbevilling til handelsomkostninger på 0,030 mio. kr. Bevilling gives på budgetår 2023.
Sagsbeskrivelse
Grunden på Tværvejen 9f, 5580 Nørre Åby er solgt til HABEMA Aps, Bues Gyde 7, 5592 Ejby til opførelse af lagerhaller.
Økonomi
Der er tale om tale om en handel med moms.
Indtægtsbevillingen på 0,240 mio. kr. dækker salgsindtægterne på sagen.
Udgiftsbevillingen på 0,030 mio. kr. dækker omkostninger til handel og udstykning.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger.
Beslutning
Godkendt.
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
337. Borgmesteren orienterer
Sagsnummer: 2023-007029
Sagsbehandler: Maja Føns
Præsentation
Forvaltningen foreslår
Sagsbeskrivelse
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Borgmesteren orienterede om:
- Budgetforliget er indgået. Deri ligger blandt andet en forudsætning om, at kommunerne under ét overholder den samlede ramme. Kommunerne overholder pt. ikke aftalen. Der er en overskridelse på knap en mia. kr. primært på anlæg. Middelfart Kommune indmelder 10 mio. kr. mindre på anlægsområdet
- Der er åbnet sti fra Strib ned til Staurby Skov.
Stien har været på tegnebrættet siden kommunen købte Staurby Skov i 2016. En del af Masterplanen for Staurby Skov handlede om at skabe gode forbindelser – og Mølleå Stien giver både gående og cyklende fra Strib en nemmere og mere sikker adgang til Staurby Skov.
Med den nye sti bliver det lettere at komme til de mange gode faciliteter, som Staurby Skov byder på - hundeskoven, MTB-spor, audiowalks, discgolfbanen, familiepladsen og meget mere. - Den blå hal på Trafikhavnen er blevet revet ned. En del af materialerne bliver genbrugt i forbindelse med bl.a. ny genbrugsplads.
Omkring 1. oktober i år går Selvinvest i gang med at opføre 12.400 m2 kontorbyggeri og 7.000 m2 kælder og P-kælder. Det er netop blevet meldt ud, at NCC har vundet totalentreprisen på projektet.
Byggeriet skal rumme omkring 800 arbejdspladser. Projektets første etape opdeles i tre hovedbygninger – og der bliver skabt en forbindelse mellem det nye og det eksisterende hovedkontor i Turbinehallen.
Kabelbyen bliver dermed første etape i den samlede omdannelse af Trafikhavnen til et nyt bykvarter, der kommer til at binde vand og by endnu mere sammen. Projektet har således fokus på at sikre den offentlige adgang til havnepromenaden og området. - Velfærdsaftalen med Regeringen på ældreområdet er blevet forlænget, idet der ikke er kommet en ny ældrelov.
Kaj Johansen og Line Thingberg deltog ikke i orienteringen (afbud).